Tja, mit startskud i blogger-verdenen har jo ikke været overvældende. (men der er over 400 hits på bloggen!!)
Jeg løb ind i en ekskursion til Kbh. med min samfundsklasse, og så har jeg haft ret travlt, siden vi kom hjem. Det var ellers en rigtig hyggelig tur. Fordi det ikke er min stamklasse, kender jeg ikke folk derfra supergodt, så det var fedt at være sammen med dem i en ikke-undervisnings-situation. Derudover er det jo også altid spændende for en ægte jyde at komme til storbyen, selvom det også kan skabe lidt komplikationer – i hvert fald da en veninde og jeg forsøgte at prutte om prisen på et stykke pizza i 7-Eleven på Istedgade (DON’T!) :)
Vores program var ret stramt og kraftigt påvirket af vores røde lærer. Vi besøgte Christiania, AE-rådet, Christiansborg (med rundvisning af Pernille Vigsø, SF), og så lige Nationalbanken – på 2 ½ dag!
Ellers så har jeg skiftet cellegruppe i kirken, da to fra min gamle tog på Powerskolen i lørdags. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte i den nye og lære personerne deri bedre at kende, end jeg gør nu.
Bare en kort statusopgørelse fra mig af.
Jeg håber på at blive stabil blogger nu :) Nu vil jeg stoppe, da jeg ikke kan undsige mig fra at være blandt den store del af Danmarks befolkning, der trofast ser fjernsyn søndag kl. 20.00 (og for tiden står det jo på “Forbrydelsen”).
Jeg håber, at I alle sammen har det godt!