Jeg er ikke den eneste, der elsker vand og at sejle. Jeg ville ønske, at jeg havde direkte adgang til begge. Det har Rotte, og dem, som kender mig, ved at jeg værdsætter klassiske børnebøger meget højt (se evt. her).
Nu får I en af yndlings-passagerne i “Vinden i Piletræerne”. Livsfilosofien er skøn deri – og hvem får ikke lyst til bare at drive af sted uden bekymringer, gøremål eller noget at forholde sig til… bare drive…
“Det er det eneste, der er,” sagde Vandrotten højtideligt, mens han lænede sig frem til det næste træk med årerne. “Tro mig, min unge ven, der findes intet – absolut intet – der er tilnærmelsesvis så godt som bare at drive omkring i en båd. Bare drive,” fortsatte han drømmende, “drive… omkring… i… en båd… drive…”
~ Kenneth Grahame: Vinden i Piletræerne
Vinden i piletræerne var en rigtig fed serie. Den var jeg ret vild med da jeg var mindre. Og det lyder egentlig helt vidunderligt. Ligge i en båd med en god ven og lade sig drive.. måske kigge lidt op på de flotte skyer engang i mellem og ellers bare slappe af. Vildt. Det må jeg prøve engang. :)
Vinden i Piletræerne er også rigtig fin som tegnefilm, ja. Jeg er stadig vild med den!
Du skal være velkommen i den optimist-jolle, jeg vil have ude i fremtiden ;)
Jeg tror egentlig det var dukkefilm, kan det ikke passe? Eller var det tegnefilm? Er så mange år siden..
Det lyder hyggeligt.. bare vandet ikke er for dybt. :)
Jeg har i hvert fald set det som tegnefilm og ikke dukketeater, men jeg vil ikke udelukke, at det også findes som dukketeater…
Jeg er heller ikke til for dybt vand – er ikke særligt god til at svømme.
Så husker jeg nok forkert. :)
Jeg kan slet ikke svømme. Så dybt vand er ikke lige mig. Men så længe både ikke vælter eller synker, så kan jeg godt klare dem. ;)
Jeg husker den også som dukkefilm… en vidunderlig én af slagsen. Tudse – den kære Tudse som drønede afsted i sit automobil… uden sans for noget eller nogen…
Måske skulle Tudse prøve at drive lidt..?
Lise: Måske den både er lavet som dukkefilm og tegnefilm så. Dukkefilmen blev nok vist helt tilbage i 80′erne.. kan være den er vist som tegnefilm i 90′erne?!
På en måde formåede Tudse jo virkelig at leve livet. Gang i ham. Og så alligevel, han ku vist godt trænge til at drive lidt, ja. :)
Det fascinerende ved Tudse er lidt, at man hader ham og elsker ham på samme tid ;) Måske udfordrer han os ved at være lidt, som vi selv ville være, hvis vi kunne og turde.
Jeg tror nu mest af alt, at jeg minder om Muldvarp – det lidt klodsede og forsigtige væsen, men som altid ser det bedste i dem han møder på sin vej.
Hvis nogen snupper en genlæsning eller allerede ved det, kunne det være sjovt at høre, hvem I identificerer jer mest med af de kære dyr ved Flodbredden.
Hvor er det skønt! Det er en af de bøger som desværre ikke står på min bogreol. Til gengæld står den meget højt på min ønskeseddel.
Mvh Jens Drejer.
Åh, du må ikke udsætte bogen længere så! Den er så fantastisk fin og vidunderlig. Det er virkelig en af de fortællinger, jeg har gemt i hjertet. Jeg elsker den.
Det er nok sådan jeg har det med Peter Plys :)
Men “Vinden i Piletræerne” er klart en af de mange, mange bøger som jeg er nødt til at købe. Hvem kan leve uden disse vidunderlige engelske børnebøger, som ovenikøbet har den fantastiske egenskab, at de virkelig bliver bedre og bedre jo flere gange man læser dem.
Peter Plys må enhver vist have kær. I al fald elsker jeg den rare bjørn.
Jep, de bliver kun bedre og bedre – mine fremtidige børn vil få dem læst højt igen og igen, dét er helt sikkert ;)