I de sidste uger inden højskolen har jeg ikke flere faste vagter på plejehjemmet, og jeg vil i stedet kun blive tilkaldt, når der er sygdom osv. Jeg har derfor haft en del fridage i den sidste uge, og da jeg nu har vænnet mig til at arbejde 40-50 timer om ugen, har jeg nu en masse tid, jeg skal have fyldt ud.
Nogen tid har jeg brugt på at læse “The Catcher in the Rye”, som jeg også læste i 2.g. Jeg ved ikke, om det er fordi, det netop er en genlæsning, eller om det skyldes, at det nu er frivilllig læsning, men i hvert fald finder jeg den markant bedre, end jeg huskede den.
Min engelsklærer elskede den, og det har været sjovt at kigge mine noter til den igennem (jep, jeg kan ikke få mig til at smide mine noter ud). Det er fedt at læse af lyst, og det er dejligt afslappende netop ikke at skulle koncentrere sig imens, men man får altså en dybere forståelse af en bog, når man arbejder systematiseret med den…
Holden er bogens hovedperson og fortæller. Det hele begynder, da han er blevet smidt ud af sin skole. Han forlader den om natten uden at nogen ved besked og tager ind til New Yorks anonyme gader. Handlingen udspiller sig på de 48 timer, der går fra han forlader skolen, til han lader sig indlægge på et hospital.
Trods Holdens kyniske og opgivende tone, fornemmer man et intelligent og følsomt væsen bag hans hårde ydre. Sammen med Holden bliver man viklet ind i et spind af tanker om liv og død, Verdens grimhed, menneskers falskhed, samt alle de svære valg man stilles overfor i tilværelsen. Ikke just munter læsning, men det er alligevel absolut ikke en deprimerende bog!
Har du ikke læst den, skulle du tage at stifte bekendtskab med Holden i denne – måske allerførste – teenageroman. Den griber dig – også selvom du mener, at du er ovre teenageårene.
Lidt bonusinfo er, at “The Catcher in the Rye” var bogen, som manden der myrdede John Lennon havde i lommen, samt bogen som manden der forsøgte at myrde Præsident Reagan havde den liggende på sit hotelværelse. [kilde]
Takker for boktips.
Har vel egentlig fullt opp med lesestoff om dagen. Leser noen av de bøkene som sister bonde har anbefalt for en tid siden.
Men litt interessant det du skriver om at en oppfatter bøker på en litt annen måte. tror vel kanskej at det kommer av at vi forandrer oss som mennesker gjennom endel år. Sikker på at du også her endel andre erfaringer nå enn når en gikk 2 gym.
I alle fall er det slik med meg. Tidligere så en livet så i sort-hvitt. Mens nå har en vel funnet ut at livet er alle nyanser av grått (om du skjønner hva jeg mener…)
Tusind tak for din kommentar, Anemone, og velkommen til :)
Du har ret i, at man automatisk læser en bog på en ny måde, når man genlæser den, fordi man jo slet og ret er en anden end da. Det er trods alt en rar tanke, synes jeg – et bevis på at man udvikler sig.
Jeg er selv slem til at se livet i sort/hvidt. Måske vil det ændre sig, måske er jeg bare sådan. Ikke desto mindre er jeg blevet bedre til at se nuancerne også (jeg forstod ud mærket, hvad du mente). Jeg har faktisk blogget om det på et tidspunkt… [link]
Igen tak for din kommentar – det er altid dejligt at få tilføjet nye aspekter til det, man skriver – og at det bliver på norsk, gør det ikke ringere ;)
Hav en dejlig aften.
Jeg har kun læst “The Catcher in the Rye” en enkelt gang, men efter dit indlæg får jeg da også lyst til at give den en chance til. Jeg var nemlig heller ikke særlig begejstret første gang:)
Mvh Jens Drejer.
Tak for kommentaren, Jens ;)
Jeg har smidt en retur på din egen – fine – blog.
Jeg er ikke så god til at få skrevet her på bloggen om de bøger, jeg læser, men hvis du søger på “anmeldelser” i søgefeltet øverst, kan du læse endnu et par stykker, hvis du får lyst.
Og angående “The Catcher in the Rye”, så skal du da læse den igen! Den er ret overkommelig, så den passer sig udmærket til et par efterårsaftenener foran brændeovnen, hvis du har sådan én til rådighed ;)