Da jeg var lille, begyndte jeg sommetider at græde, fordi jeg ikke kunne rumme tanken om, at den pågældende dag aldrig nogensinde ville komme igen. Sådan er det stadig; det vil aldrig blive den 19. september 2007 igen. Nu har jeg imidlertid lært at kontrollere mine følelsesudbrud bedre, og jeg tror endda, at jeg har fået det vendt til noget rigtig godt, at den samme dag aldrig kommer to gange.
Hver dag står vi op til en ny, ubrugt dag fuld af muligheder, oplevelser, tanker og begyndelser. Det kan ikke siges ofte nok: Carpe Diem; grib dagen, omfavn den nye dag, for i dag er Guds dag.
Det er i ordets bogstaveligste forstand ufatteligt, det med at dagene går. Hvordan ville det være hvis tiden ikke fandtes, hvis man bare levede uden for tiden? Det overgår tanken. Jeg kan ikke forestille mig noget, som er uden for tiden (og rummet, for nu at tale Kant’sk).
Kommer også til at tænke på filmen Groundhog day, har du set den? Ret tankevækkende mht det her.
For mig er det først og fremmest en befrielse at der er en ny dag hver dag. Så mange ting venter. Livet venter. :)
Ja, det er ubegribeligt, og jeg kan blive ved med at tænke over det og skrive om det. Tiden altså.
Jeg har ikke set Groundhog day. Jeg har ikke engang hørt om den. Men nu vil jeg da lige google den.
Ja, det er netop befriende! Livet venter ;)
Godt der er noget at tænke over til os tænkere. ;)
Jeg har den på dvd, så den kan/har kunnet købes i dk. Har glemt den danske titel, men mener det er noget med “en ny dag truer”. Det er et ret fedt koncept, en mand bliver fanget i en slags tidslomme, hver dag er det den samme dag, der gentager sig, med de helt samme begivenheder. Ret interessant!
Jeg vil bestemt lige kigge efter den næste gang, jeg lejer en film el. lign ;) Tak for tippet!
Jeg har netop fundet din blog. Den er vel nok dejlig.Da jeg læste dit indlæg kom jeg til at tænke på talemåden: “I dag er den første dag af resten af dit liv”. Og sammen med dine overvejelser med “Carpe Diem”/ grib dagen må vi mennesker så prøve at være nærværende i vores liv og lade troen, håbet og kærligheden vokse for hver dag der går. For øvrigt held og lykke på dit højskoleophold.
Hej Lone, velkommen til og tusind tak for dine ord og din kompliment! Jeg holder meget af talemåden, du nævner – også tak fordi du mindede mig om den.
Som du, ønsker jeg virkelig også, at vi mennesker kunne leve, som du formulerer det!
Kom endelig igen, hvis du får lyst ;) Må du have en god uge!