Jeg troede faktisk, at bloggen var død, men jeg savner at blogge, og jeg synes, at jeg har så meget på hjertet for tiden – måske rent faktisk for meget til at få blogget om det. I kender sikkert følelsen – når ordene er for mange, sætter de sig fast.
Der er sket så meget…
Jeg er flyttet hjemmefra, skal det først og fremmest siges - til skønne Aalborg, hvor solen har skinnet næsten uafbrudt siden min ankomst. Min base er derfor nu et herligt lille kvistværelse i et gammelt og skævt, gult hus i hjertet af byen.
Jeg har ikke arbejdet meget den sidste måned, men tiden er alligevel fløjet af sted med dejlige stunder udenfor, med venner og med at “lave hjem”. Er der noget dejligere end at købe blomster til sig selv, bare fordi man er glad? ;-)
Og glad, det er jeg. Gladere, end jeg har været længe, fyldt med forårsenergi, drømme og planer. De nyudsprungne syrener gør noget særligt ved mig, og jeg kan ikke få nok af alt det grønne, fuglesang og lyse aftener.
Muligvis er dette et krampagtigt forsøg på en genoplivning, men nu får vi at se.
God fredag aften derude!
Skønt du er tilbage. har savnet at læse dine tanker og skriverier. :)
Jeg har altid haft et crush på syrener. Især de lilla’e. Fandt lige nogle her til aften på en gåtur med en ven og duftede rigtig meget. Den duft er bare så meget forår for mig! Vi har dem hjemme i mine forældres have også, det er vist der min forkærlighed for dem stammer fra. De og så alt det andet grønne for tiden, giver også mig energi og glæde. Forår er bare helt fantastisk! :D
Go weekend!
Hej Anne
det var da virkelig en fantastisk re-entering – god energi – man kan jo næsten mærke glæden ud af skræmen
glæder mig til flere tanker og skriverier fra det lille skæve gule
@Mikael: Tak for din varme velkomst ;-) Der er også masser af syrener hjemme i mine forældres have – det er skønt!
@Henrik: Tak for dine pæne ord og tak for i dag! Vi må holde blogger-gejsten oppe begge to nu! Vi ses i morgen.