Så blev min vælger-mødom taget, og jeg har hermed gjort min samfundspligt. Vi brevstemte inde i Aarhus i går, fordi vi er på vej til Istanbul, når valgdagen oprinder.

Nu må vi bare vente spændt og se, hvad resultatet bliver. Hvad jeg stemte på, vil jeg lade blive i uvishedens tåger, men jeg tør godt røbe, at DF ikke fik min stemme, selvom en ven her mener, at man næsten skulle tro det med alle de ordsprog, jeg kan :-)

Så sker det snart. Om 5 dage begynder jeg på Testrup Højskole, som vil være rammen om min Verden indtil den 19. december.

Jeg kan allerede mærke den obligatoriske kildren i maven, og jeg har intet overblik over, hvad jeg skal have med. Jeg glæder mig ubeskriveligt til de mange nye venner, jeg vil få og de mange grænser, jeg kommer til at flytte i løbet af de 3 måneder. Jeg glæder mig til alt det, jeg skal lære om Livet, om mig selv og naturligvis om de fag, jeg skal have. Jeg glæder mig til at få en ny begyndelse; gymnasietiden var på mange måder en hård tid for mig, og jeg glæder mig til at få en ny chance og en mulighed for at starte på en frisk.

Jeg er spændt på, hvorledes jeg formår at beholde, vedligeholde og måske endda udvilke de rytmer, jeg har i min relation til Gud for tiden, og jeg håber, at det bliver en god tid for mig i forhold til min tro - især fordi jeg lige nu er meget ked af at skulle forlade ReSearch og det fællesskab, jeg har manglet sådan i det sidste halve år.

Noget, jeg har tænkt meget over de sidste dage, er: Gad vide, hvem jeg er om 3 måneder?

Jeg har planer om fortsat at blogge fra højskolen af, men bloggen vil højst sandsynligt komme til at ændre form og blive mere som en dagbog.

Jeg håber, at I stadig vil læse med!

Min nye adresse bliver altså således:

Testrup Højskole
Testrupvej 110
8320 Mårslet

Send gerne et brev eller en e-mail, hvis det skulle komme over jer ;)

I går var det Mors fødselsdag, og vi var derfor alle 5 + Moster + min søsters kæreste i Skovdalen i Aalborg til Skovrock.

Eftersom at vi er vokset op med Lars Lilholt, kan vi cirka alle sangene udenad. Stemningen under træerne var suveræn, og vi havde virkelig en hyggelig tid sammen med De lyse Nætters Orkester.

Selvom Lars Lilholt er gammel, ærkenordjysk og lidt provinsiel, skal man ikke kimse af ham og hans musik.

Kære Øjeblik tøv en kende
du er så ufattelig smuk
kære Øjeblik kan du nænne
at gå videre mod ophør og suk
når jeg ved du vil være til stede
i en have hvor æbletræet gror
i min sjæl er der bygget en rede
hvor du bor, hvor du bor, hvor du bor

Kære Øjeblik tøv en kende
men fortæl ikke alt hvad du ved
kære Øjeblik kan du nænne
at fortælle om min skrøbelighed
i min sjæl er et sted, der er givet
som tiden den aldrig vil ku´ røre
hvor en solsort synger for livet
prøv og hør, prøv og hør, prøv og hør!

Kære Øjeblik tøv en kende
og giv mig dit venskab og ro
kære Øjeblik kan du nænne
at slippe mig og skille os to
og æbletræet det blomstrede
det sprang ud i en hvirvelvind af hvidt
og lige der hvor det blomstrede
sad vi tit, sad vi tit, sad vi tit

Man er kun en rigtig nordjyde, hvis man kan lide Lilholt! :-)

Ja, jeg er her altså endnu…

Jeg har sommertravlt med job og diverse andre ting og sager, så der kommer nok også til at stå lidt stille på bloggen i de kommende uger.

I sidste uge var jeg alene hjemme, mens resten af familien var på spejderlejr. Helt særligt er det jo, at spejderbevægelsen kunne fejre 100 års jubilæum for et par dage siden. Tillykke til os.

Her er et billede af min spejdergruppe sammen med vores britiske venskabsgruppe, Fleet Guides.

Jeg var dernede og besøge dem sidste søndag, fordi min far fyldte 50 år. Jeg havde desværre ikke mulighed for at blive der længere – jeg nåede kun lige at få lyst til mere bål, hygge og spejderånd.

I dag kan jeg omsider og med glæde byde Simone velkommen i bloggeruniverset, der allerede med høje ambitioner kaster sig ud i det.

Tjek hendes blog ud på www.simonesblog.wordpress.com 

Glæd jer – det gør jeg!

Efter et studenter-stand-by her på bloggen, er det vist på tide, at jeg vender tilbage fra lykkerusens uvirkelighed.

Jeg er nu student!!!

Det er vildt, og jeg forstår det ganske enkelt ikke. Selve dagen gik fantastisk med det hyggeligste studentergilde om aftenen. Torsdag kørte hele 3.x i lastvogn rundt til hinanden. Blæsende koldt, men smaddersjovt. Fredag var der dimision, og om aftenen gik turen til Gaden – jeg har aldrig troet, at jeg skulle sige dette, men det var faktisk sjovt. Måske fordi vi alle bare var så glade, og selvfølgelig også fordi vi havde et diskotek helt for os selv hele årgangen.
Siden har jeg slappet af med min familie, læst to – skønlitteratur – bøger og forsøgt at forstå, at jeg er færdig.

Det er simpelthen ikke til at forstå. 3 år er der gået – et kort øjebliks uopmærksomhed og jeg befinder mig pludselig ikke længere i den trygge gymnasietilværelse. 3 år på godt og ondt. 3 år, hvor der er sket mere i mit liv end mine tidligere næsten 16 år. Det er med blandede følelser, at jeg forlader mit elskede gymnasium. Der er folk, jeg vil savne, og folk jeg ikke vil savne. Det er fedt, at en ny epoke nu tager sin begyndelse, men det er jo aldrig sjovt at sige farvel.

Om 10 år, vil jeg se tilbage som I gør, Henrik og Lise. Ligenu er det så langt ude i fremtiden, at jeg end ikke kan forestille mig, hvad jeg er, og hvor jeg er til den tid. Jeg ved ikke engang, hvad jeg laver om et halvt år.

Men alt i alt: huen er smuk, og jeg er glad for den.
Tusind tak for alle lykønskningerne. De varmede meget :-)

Her er lidt billeder fra studenterkørslen. Jeg havde kameraet (et gammelt et, så kvaliteten er ikke suveræn!), så der er desværre ikke nogle af mig, men når jeg får uploaded min faders billeder, skal I nok få lov til at se mig med huen på ;-)

**UPDATE:

Dette billede fik jeg lige tilsendt af min veninde (også fra vores studenterkørsel):
C’est moi – i et tænksomt øjeblik ;-)

Ja, nu har jeg så meldt mig ind i “Samlerens Bogklub“… Det var slet ikke meningen, men jeg faldt tilfældigt over hjemmesiden i dag, og de bøger, man kunne få ved at melde sig ind var blandt andet 3, jeg har ønsket mig længe…

På den anden side er det heller ikke så slemt. Jeg har forpligtet mig til at købe 3 bøger til bogklubspris, og de penge ville jeg sikkert have købt bøger for alligevel. Det største problem bliver helt sikkert at huske at tjekke månedens bog ud og eventuelt afbestille.

Anyways, om nogle dage kommer Dostojevskijs “Forbrydelse og Straf”, Pamuks “Sne” og Austers “Brooklyn Dårskab” ind ad døren. Det bliver ikke så tosset endda. De bliver desværre bare nødt til at ligge på hylden et par uger endnu, indtil huen sidder på hovedet.

Jeg vil lige reklamere for årets Hjallerup Marked.

Markeder er generelt ikke lige min kop te, men man skal jo derned en smut, når man er en af de lokale.

I år er der dog en god grund til at tage på markedspladsen, da der i morgen 00:00 bliver sendt intet mindre end 55.000 raketter til vejrs. Det er rekordstort, og bliver skam også optaget i Guiness Rekordbog ;)

Helt sikkert noget af et syn, som jeg agter at se! Det bliver i øvrigt eneste markedsdag for mig – der skal jo læses (selvmedlidenhed er en dejlig ting).

Ses vi?

Jeg må indrømme, at jeg er ved at blive kvalt i ordet ”ytringsfrihed”. At man ikke engang kan have en klassediskussion uden at folk straks vifter om sig med deres rettigheder, er mildest talt trættende. Men dog vil jeg selv slå et lille slag for friheden til at ytre sig i lyset af de sidste ugers debat præget af et vist partis foruroligende udmeldinger. Nogle danskere burde sætte sig ned og tænke grundigt over hvad begrebet ”ytringsfrihed” dækker over.

En prominent frues gentagne flirten med Islam (billedet er fra første konvertering i 2004 – forleden kunne københavnerne finde damen burka-klædt igen igen) burde føre til større tolerance over for mangfoldigheden i det ganske danske land:

PS: Jeg vil dog ikke forsvare, at fruen næste morgen viste sig også at være medlem af Ku Klux Klan. Hvad bliver det næste? At hun melder sig ind i Ny Alliance?

Hvert år i maj fyldes DG med ultra 80′er-musik ved 3.g’ernes countdown. I år er det vores tur, og det er en noget speciel følelse at klappe med, når de forfærdelige toner klinger; “It’s the final countdown…” Hvert Countdown, dvs. lamt indslag i 12-frikvarteret, sluttes af med at endnu en dag i den store kalender i fællesarealet rives af. Vi Guder (3.g’ere) hujer og hepper og er alle sammen glade, men samtidig fyldes man af en trist følelse. Nu er det snart farvel.

Men nu er årskaraktererne givet, så nu kan vi da i det mindste slappe lidt af inden eksamenerne tager fat.

Countdown: 5 skoledage til læseferien…