Dette indlæg er inspireret af et gammelt indlæg fra 2005 på Amélies blog.

Jeg har en kær, som jeg har kendt igennem flere år. Vores forhold er meget platonisk, men han har været i kroge af mit sind, hvor de færreste andre er blevet lukket ind. Han er den person i Verden, jeg har vovet at være mest ærlig overfor, og jeg elsker ham, som den person han er. Vi skriver mange håndskrevne breve til hinanden, og i brevene udfolder der sig et eventyr af litterære diskussioner, sårbare følelser, betroelser, betragtninger og leg med ord. Han er en kunstner med ordet, og jeg selv gør, hvad jeg kan. Det er en sand fryd, omend vores relation til tider er kompliceret.

Da jeg skrev 3.g-opgave om Kafka, mindede brevvekslingen mellem Milena Jesenska og Kafka mig om min Brevkunstner og jeg. Breve er noget helt specielt, og det er som om følelserne nemmere lader sig fortælle, når de nedskrives med en sort pen på en et gulligt, smukt papir. Jeg elsker at læse store forfatteres korrespondancer – Blixens og Austens breve er noget af det smukkeste, jeg har læst, og jeg elsker selv at skrive  og modtage breve.

Breve er vinduer til Svundne Tider. For nogle måneder siden fandt jeg nogle knap 20 år gamle breve fra min Gudfar, som han sendte til min mor og far, da han var i Sydamerika. Jeg var godt et år gammel dengang. Det var en fantastisk oplevelse at få lov til at gennemlæse stakken af tætskrevne sider. Han skrev så levende om den sydamerikanske natur, de politiske forhold og alle hans oplevelser. Til slut i hvert brev, spurgte han, hvordan hans lille Guldklump derhjemme havde det. Det varmede mit hjerte.

Det er en gave at modtage et brev; en gave af Afsenderens tid. Du modtager meget mere end bare ord i et gammeldags brev. Håndskriften og den næsten mærkbare nærhed af Afsenderen må ikke undervurderes. Også dit brev i en lille smuk kuvert vil betyde mere for Modtageren, end du umiddelbart vil tænke, når det dukker frem imellem de vanlige rudekuverter.

Når du først har sat dig ved dit skrivebord, så skal pennen nok danse henover papiret. Du vil føle, at du har langt mere tid til at reflektere over dine sætninger og give dem det drys af skønhed, humor eller alvor, der gør brevet personligt.

Jeg vil gøre mit til, at brevskrivningskunsten ikke skal blive glemt. E-mails, smser, blogs osv. er fantastisk praktisk og nemt, men det romantiske, levende og smukke risikerer vi nemt at miste.

…at din 13-årige søster cykler dig i møde midt om natten, når du skal cykle de 5 km. fra bussen og hjem bare fordi, at hun vil gøre dig glad - på trods af at hun er bange for mørke!

Der var engang tre koner, som var blevet forvandlet til markblomster, men den ene af dem havde lov til at være hjemme om natten. En morgen, da hun igen måtte gå ud på marken til sine kammerater og blive en blomst, sagde hun til sin mand: ”Hvis du kommer ud på marken i formiddag og plukker mig, bliver jeg frelst og kan altid blive hos dig.” Men hvordan kunne han nu kende hende, for blomsterne så ganske ens ud? Jo, ser I, hun havde jo været hjemme om natten og der var ikke faldet dug på hende som på de to andre, så derpå kendte manden hende.

~Brødrene Grimms Eventyr

(billedet er taget af Liselotte www.slagtenhelligko.dk)